Om os – vores historie
Skandinavisk Stål og Plast er en virksomhed med mange års virke. Historien går fem generationer tilbage og starter i 1860.
På Vesterbro i Odense blev der i 1860 grundlagt en vogn- og beslags smedje under navnet Edward Jensen & Søn. Her var arbejdsopgaverne beslåning af hestesko og montering af ringe på vognhjul.
Helt frem til 1967 var dette hovedarbejdsopgaverne, selvom både firmaet havde skiftet navn i 1957 til Viggo Jensen & Søn samt var på sin 4. generation siden firmaets start. I 1967 blev sidste hest beslået for mejeriet i Sanderum. En helt ny æra begyndte, hvor firmaet tog sig af fremstillings- og servicearbejde for bl.a. Odense Vejvæsen m.fl.
Sidst i 1980’erne kom der fokus på miljø og støj, hvor det i samme ombæring skiftede navn til Dansk Industri Montage A/S. Arbejdet blev yderligere udvidet til at omfatte fremstillings- og servicearbejde for forsyningsselskaber i Danmark, som f.eks. Elsam (senere Wattenfall) og Odense Kraftvarmeværk (Fjernvarme fyn).
Da firmaet i forvejen bestred opgaver inden for stål, rustfrit stål og aluminium blev der besluttet også at prøve sig inden for plastbranchen. Dette førte til endnu en udvidelse og køb af store haller til de kommende opgaver, der krævede meget plads. Afdelingen for plast, producere store vand/spildevands pumpestationer, syrekar i PP og reparation samt servicearbejde i PVC, PVC-C, PP og glasfiber.
Firmaet har også bevæget sig ud i Specielle Plast typer som FEP, ETFE og PFA som vi i dag svejser og montere med stor succes, ses bla. ved Aalborg portland og Fjernvarme fyn
Det sidste nye til Plastsvejsningen er der kommet Foliesvejsning, det vil sige vi også fremstiller bassiner hvor der er lagt folie i bunden, så der ikke kommer nogen udsivning af de emner der kommer i bassinet
Skandinavisk Stål og Plast er lagerførende med stort set alle brøndrør fra Ø400-Ø3000 i både massiv (Uponor) og Spiro (KWH), trykrør og fittings primært i PN10 SDR 17, PE plader og op til 3000×3000 mm i forskellige tykkelser.